Jeg hedder Helle Palm

Jeg har undervist i mange år, både i lydighed, rally og tricks. Jeg har bl.a. hold i lydighed fra hvalp til LP2, rally på alle niveauer, samt dogdancing og tricks.

Jeg er uddannet hvalpe- og unghunde instruktør i DKK, instruktøruddannelse fra DGI og rallydommeruddannelse i DGI, samt mange kurser.

Jeg underviser ud fra hvad den enkelte fører har af ønsker og behov, samt ud fra hundens erfaring og type.

Jeg fik min første hund i 1980. Siden har jeg haft 5 hunde, som jeg alle har gået til lydighedstræning med. Jeg går til træning hos dygtige instruktører, hvor jeg får inspiration.
Jeg har konkurrenceerfaring i LP1, rally champion og dogdancing.
Jeg har en Flatcoated Retriever, som jeg træner i dogdancing, lydighed, rally, nose work og eftersøgning. Eftersøgningen er i Hundetjenesten.nu, hvor vi er ved at uddanne os til at komme ud på eftersøgninger af forsvundne personer.

Det er - både for mig og hunden - sjovt og givende at træne meget forskelligt, som på hver sin måde alligevel supplerer hinanden.

Jeg bruger kun positive træningsmetoder i min egen træning og når jeg underviser.
Jeg har meget fokus på grundtræningen, så hunden er tryg og sikker i det basale.
Udover de konkrete færdigheder, har jeg fokus på leg og motivation.
Jeg bruger meget tricks i undervisningen, for at have variation og for at øve både førerens og hundens færdigheder mht at bygge øvelsen op og belønne hensigtsmæssigt.

Jeg træner med klikker, men det er bestemt ikke et krav at man skal gøre det.

Min undervisning er altid på små hold med tid til den enkelte og målrettet den enkeltes niveau, behov og ønsker. Jeg ser både på helheden og detaljerne.